Udvid turismesæsonen med sport, natur og arkæologi

En italiensk virksomhed med speciale inden for socioøkonomisk markedsresearch og udviklingsstrategier søger samarbejdspartnere til et nyt turismeprojekt med fokus på sport, natur og arkæologi. Disse tilbud skal målrettes henholdsvist unge og ældre, samt motivere turister til at tage på ferie uden for højsæsonen. Projektet søger tilskud under ansøgningsrunden COS-TFLOWS-2014-3-15, der hører under COSME.

Projektets målsætning

Det er projektets målsætning at udvikle et turismeprodukt, som specialiserer sig med ture og udflugter, der særligt henvender sig til unge og ældre således, for at skabe liv i turismesektoren uden for den normale højsæson. Projektet søger at give målgruppen mulighed for at:

  • Besøge arkæologisk interessante områder
  • Tage på mad- og vinture
  • Deltage i sportsaktiviteter, herunder sejle i kajak, snorkle, dykke, vandre, klare, cykle, paraglide mm.

Fælles for ovenstående aktiviteter er, at de egner sig godt til turismelavsæsonen i europæiske byer og områder, som ellers normalt er meget sæson- og sommerorienterede.

En vigtig prioritet for projektkoordinatorerne er samtidig, at turismeaktiviteterne skal være bæredygtige og miljøvenlige. Ligeledes skal det færdige turismeprodukt være med til at bevare og beskytte naturressourcer samt traditionelle kulturelle seværdigheder bl.a. ved at involvere de lokale samfundsgrupper i de områder, som vil blive besøgt.

Hvem søges som partnere?

Den italienske projektkoordinator søger en række partnere til at opfylde de opsatte målsætninger. Disse kunne bl.a. være:

  • Nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheder, som vil stå for planlægning af projektets kommunikation.
  • Unge- eller seniororganisationer, som vil deltage i kommende pilotprojekter.
  • Rejsearrangører, der vil stå for organisering af diverse ture samt indlogering.
  • Universiteter og forskningsinstitutter, som vil varetage turistevalueringer før, under og efter rejseoplevelsen.

Frist

Der er frist for interessetilkendegivelse hurtigst muligt da ansøgningsrunden har frist d. 15. januar 2015.

 

kontakt christian@greenlandbusiness.gl hvis du er interesseret

PROJEKTER
Atuaruk
VENTURE
Atuaruk
INNOVATION
Atuaruk
HOLDING
Atuaruk
GREENLAND BUSINESS · A/S Boks 608 · 3900 Nuuk · Grønland · Tlf: +299 342880 · Email: Info@greenlandbusiness.gl · GER: 12 65 24 61
;